En bog om at kunne dele døden med hinanden mens vi lever, og om at kunne tale om den sidste tid, vi har i livet, så den kan blive så kærlig og medfølende som muligt – og så den kan blive en naturlig del af livet.

”Jeg fortæller historier fra livet,” siger forfatteren Bodil Johanne Jørgensen. Læseren får sytten korte fortællinger, der viser, at livet er forskelligt, og at døden er ligeså forskellig. Døden er en naturlig del af livet. I Niels Peters sidste rejse skriver Bodil Johanne Jørgensen om 17–20 dødsfald, ingen ”lever lykkeligt til deres dages ende,” og ingen døde mætte af dage, som der står i eventyrerne. De fleste døde af cancer og livsstilssygdomme.

Men hvordan var deres sidste tid? Hvad gjorde omgivelserne, medicinen, angsten, tabuerne og sygdommen ved dem? Læs og døm selv. Måske kan du gøre det bedre!

”Jeg har ikke prøvet at dø. Jeg ved ikke hvordan man gør,” sagde én af personerne i bogen. Nej vi ved det ikke, og vi får som regel kun èt forsøg. Men det er et grundvilkår, vi skal alle dø en dag. I Niels Peters sidste rejse får du 20 Gode råd til dit møde med sundhedssystemet. Brugbare råd, som kan lette din kommunikation med sundhedssystemet og myndigheder generelt. Vi praler af, at vi er verdens lykkeligste folk, men for mange er der meget ulykke, især i den sidste tid af livet, og mange er ulykkelige.

Bogen sætter spørgsmål ved vores grundlæggende lykke, som tilsyneladende ikke stikker så dybt. ”Det må jeg kunne gøre bedre, når det bliver min tur,” sagde en af læserne. Ja, vi må kunne dele livet og døden, herunder alvorlig sygdom og dødsangsten, på en bedre eller mere naturlig og åben måde. Må denne bog styrke og åbne dit sind for medfølelse og kærlighed. Niels Peters sidste rejse er en bog, der vedrører os alle. Nogle af fortællingerne er så groteske, at det næsten bliver morsomt.