Beskrivelse

Omdrejningspunktet for denne bog er forfatterens personlige erindringer fra 1950’ernes og 60’ernes Bornholm skrevet som en personlig tids- og udviklingsrejse i en epoke med radikale ændringer i det daværende bornholmske samfund. En tid præget af store økonomiske, sociale og ikke mindst kulturelle opbrud, som fik store og hidtil ikke omtalte følger for flere befolkningsgrupper. Ikke mindst husmænd, men også andre befolkningsgrupper. De underklassemiljøer, forfatteren dengang færdedes i som en opmærksom iagttager, vil næppe kunne genkende senere historikeres og økonomers billede af de brølende 60’ere med stor materiel og anden fremgang. Mange følte, de mistede mere, end  de fik her på tærsklen til velfærdssamfundet. Udviklingen medførte en udbredt følelse af magtesløshed, da mange i denne underklasse pga. af samfundets pres til at indføre stordrift på kort tid mistede deres livs- og kulturgrundlag. Inden for få år forsvandt de fysisk selv sammen med den livsform, der gav dem et meningsfuldt liv. En livsform, hvor forfatteren som barn mødte en stor respekt for det levende, for naturen og et stærkt indbyrdes sammenhold. Nærmest et skæbnefællesskab. Noget han aldrig  siden har oplevet i de miljøer, han fremover blev en større eller mindre del af, efter han sammen med familien som 15-årig til sin store sorg måtte forlade Bornholm i 1968.

Forfatteren gør gennem egne oplevelser rede for, hvorfor barn- og ungdommens erfaringer på afgørende vis følger os som en skygge på godt og ondt. Uanset klassebaggrund og faktisk tid. Den beskrevne periode 1953-1968 handler ud over mange fantastiske stunder og lærerige oplevelser ikke mindst om usikkerhed, angst, tvivl, skam, fattigdom og fatale svigt. Konsekvensen blev  en følelse af identitetstab og hjemløshed, som har præget ham gennem resten af livet. Alt det, han mistede, bliver sat op mod det, han fik i stedet. Balance i regnskabet bliver her dog langtfra tale om. Eller?