Trykværkets bøger

Gastronomiens spor i det danske samfund

kr.249,00

Gastronomiens spor i den danske samfund. (O. G. Mouritsen, red.)

Et festskrift og en debatbog udgivet i anledning af Det Danske Gastronomiske Akademis 60-års jubilæum (1964-2024).

Mad er på alles tunger, når den smages, debatteres og tilberedes. Over de seneste 60 år er gastronomien gået fra at være noget, som eliten talte om i forbindelse med finere madlavning, til at sætte Danmarks restauranter på verdenskortet og blive en motor for nødvendige ændringer i samfundet, når det gælder fødevareproduktion, forbrug af fødevarer og tilberedning af mad og måltider med respekt for mennesker og klode.

Denne bog kaster lys over nogle af de spor, gastronomien har sat i det danske samfund over de sidste seks årtier set fra mange forskellige synsvinkler. Lyskasterne er tyve personer med interesse for gastronomi. De giver hver deres bud på, hvordan gastronomien fremover vil sætte præg på det danske samfund og dets udvikling.

Bogen henvender sig til læsere med interesse for den mad, vi spiser, og for hvordan mad, smag, måltider, madkultur, madlavning, madhåndværk, maddannelse og fødevareproduktion er helt centrale elementer i alle menneskers hverdag og har betydning for, hvordan vi ønsker at indrette vores samfund nu og i fremtiden.

Bogen indeholder bidrag fra Martin Marchman Andersen, Rasmus Bredahl, Louise Beck Brønnum, Helle Brønnum Carlsen, Katja Seerup Clausen, Anna Marie Fisker, Asmus Gamdrup, Susanne Højlund, Jan Krag Jacobsen, Kirsten Rohde Jensen, René Langdahl Jørgensen, Anne Kofoed, Jens Kondrup, Jonatan Leer, Claus Meyer, Ole G. Mouritsen, Caroline Nyvang, Kirsten Agnete Skovsby, Nicholas Symes og Claus Tingstrøm.

Trykværket

Trykværket er et medudgiverforlag, som hjælper dig med lige netop de områder, du har behov for en professionel indsats på, uden at du mister kontrollen over din udgivelse. Det gælder alt fra udarbejdelse af manus og opsætning til tryk og endeligt salg. Trykværket er en del af et stærkt professionelt netværk omkring et af de mest innovative forlag i Danmark, nemlig Turbine Forlaget, der tre år i træk har modtaget Børsens Gazellepris. I og omkring det aarhusianske forlag arbejder redaktører, grafikere og produktionsfolk, der hver dag har bøger mellem hænderne. Folkene omkring Trykværket kender derfor hver en proces og hver en detalje i en bogudgivelse. Redaktionen ved, hvad der er på spil, når en bog skal udgives og sendes ud i verden.

Hyrdevænget 7 8310 Tranbjerg J +45 88 53 66 50 *Email*
.....