Kommunikér dig stærk
kr.299,00
Kommunikér dig stærk – en guide til din ledelseskommunikation gør dig klogere på kommunikation, klogere på din ledelse og mest af alt klogere på, hvorfor kommunikation er så vigtig i ledelse.I bogen præsenteres du for få, simple kommunikations-redskaber, som du hurtigt kan tage til dig og gøre brug af i alle de ledelsesopgaver, du dagligt skal løse. Du har sikkert hørt om redskaberne før, men forskellen skulle gerne være, at du efter at have læst bogen eller blot nogle enkle kapitler i bogen kan se værdien af at gøre brug af dem.
Kommunikér dig stærk giver dig som leder konkrete råd til din kommunikation, når du i dagligdagen:
- indgår i ledergrupper
- netværker
- gennemfører samtaler
- holder taler
- faciliterer møder
- forhandler
- uddelegerer arbejdsopgaver
- håndterer små som store forandringer
- formulerer opslag til de sociale medier
Ved hjælp af en række historier fra livet som leder, refleksionsspørgsmål og små øvelser får du mulighed for at arbejde konkret med kommunikation inden for de forskellige opgaveområder. Og der er ingen tvivl. Du vil hurtigt kunne få øje på, hvad en strategisk velovervejet kommunikation kan fører med sig.
Bogens forfattere, Jette Skrædderdal, kommunikationsansvarlig leder i Region Midt, og Kristine Klæbel, direktør i Albertslund Kommune, har begge erfaring med ledelse og har oplevet, hvordan deres opgaver lykkes langt bedre, når de tænker kommunikation ind i ledelse.
Kristine Klæbel (født 1976) har mange års erfaring som leder i den offentlige sektor. I dag er hun direktør i Albertslund Kommune.
Jegge Skrædderdal (født 1972) har mange års erfaring med kommunikation, formidling og journalistik. I dag er hun kommunikationsansvarlig leder i Region Midtjylland.