Trykværkets bøger

Fra Danmark til Japan

kr.400,00

Et samfund uden kriminalitet? Det er utænkeligt – men kunne vi komme til at leve i et samfund med mindre kriminalitet, et samfund hvor vi ikke stjæler, slår, truer, ødelægger, snyder eller på anden måde forulemper hinanden i samme grad som tilfældet er i dag? Og hvad skal der til? Hvad kan der gøres? Hvad skal der gøres?

Det er temaet for På jagt efter Paradis, en jagt i fem bind.

Det andet bind – Fra Danmark til Japan – er både i dets stil og indhold mere personlig end de øvrige. Forfatteren har villet beskrive, hvordan der er i et land med meget lavere kriminalitet end i Danmark, og hvordan det kan forklares, men også hvordan det føles at leve et liv, hvor man ikke behøver bekymre sig om at gå alene ud efter mørkets frembrud, at bruge sin mobiltelefon til at reservere en plads mens man henter sin kaffe på en café, eller om man nu har fået låst sin hoveddør. Blandt de omkring 200 lande, der findes i verden, er Japan et af dem, der har den allerlaveste forekomst af traditionel kriminalitet såsom vold, hærværk og tyveri.

En rejse værd!

Ikke på lager

ISBN: 9788793709973-1 Kategori:

Flemming Balvig

har i årtier været en af Danmarks førende kriminologer. I mange år var han fast gæst i Politikens ATS som Kriminoklogen. Lige siden sin uddannelse som sociolog i begyndelsen af 1970-erne har han været ansat på det kriminal- og retsvidenskabelige område på Københavns Universitet, hvor han blev dr.jur. i 1988. I tillæg hertil har Balvig i perioder været gæsteprofessor ved universiteter i Norge, Sverige, Schweiz, Kina og USA. Han er forfatter og medforfatter til mere end 600 artikler og bøger om kriminalitet og straf. Siden sin pensionering i 2015 har han været professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han er medstifter af og direktør i AFFORD, Akademiet for Forebyggelse Danmark – og tilsvarende i det noget mere nydelsesorienterede (!) CrimeWine. Udgives i samarbejde mellem AFFORD Akademiet for Forebyggelse Danmark og Trykværket.

Hyrdevænget 7 8310 Tranbjerg J +45 88 53 66 50 *Email*
.....