Bogen skildrer vores krops betydning som støtte i forsøget at opnå større helhed og samhørighedsfølelse som mennesker. Krop, sjæl og ånd er altid interagerende i det menneskelige liv. Således også tanker, følelser og krop. Kroppens rolle som meddeler af ubevidste og autentiske signaler behandles.

At lade kroppen komme til orde gennem ikke-målrettet bevægelse styrker vores forståelse af os selv og andre. Hvad er natur i os, og hvad er tilegnede vaner?

Gennem digte, essays og erfarings- og fagbaserede afsnit søger forfatteren dermed at bevidstgøre om kroppens muligheder som meddeler. Han ønsker at inspirere til en større opmærksomhed på kroppen i bevægelse. Smerter og spændinger må erkendes som meddelere om et liv i ubalance. Gennem anerkendelse af kroppens udtryk, og bevidst og venlig træning, kan vi finde større frihedsgrader i os selv, øget selvforståelse og selvværd og ikke mindst finde forståelse for hinanden.

Uddrag fra bogen

”I begyndelsen er det faktisk ikke sikkert, det giver en god fornemmelse og en tilfredshed at sige noget venligt og kærligt til os selv, hvis vanen har været en anden. Det kan lyde og føles tomt og uægte. Hvis vi er blevet overbevist om, at vi ikke er meget værd og måske har gjort nogle andre uret med tiden, kan det tillige være en særlig opgave at tilgive sig selv for det.

Men hvis vi holder ved, at vi i vores kerne er ubetinget kærlige væsener, der blot har taget andres modstridende ord og gerninger for gode varer til os, vil den gode fornemmelse og visheden om vores sande eksistens opstå før eller siden og gradvist afløse eller udviske de udfordrende vaner.

Bevidst bevægelse kan være vores vej ud af det loop, den sløjfe eller fastfrysning, som vanen eller afhængigheden udgør. Hvis vi vil forandre, må vi bevæge os. Både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Men bevidstheden og kærligheden er vigtig at få med. Når vi bliver mere bevidste om den bevægelse, der foregår, og tilbagevendende kan have opmærksomheden på kroppen, finder vi gradvist mere og mere tryghed ved kroppen og vores eget selskab.

Under bevægelsen kan vores vejrtrækning være en lygte, en lup, en guide, en opbløder og en energigiver. Kroppen er det indre land, der er klar til at tage imod – altid trofast og pålidelig. At finde vej til kroppen er at finde vej til os selv.”

”Netop med baggrund i vores savn efter helhed og nedsatte evne til at kunne være i stilhed, er vedvarende spændinger en realitet hos mange mennesker. Spændingerne kan i det daglige indeholde irritation, utålmodighed, usikkerhed og kravsbaserede følelser i det hele taget. Fornemmelsen af at vi skal videre i teksten.”