kr.179,00
Med gruksamlingen, Livet er trekantet, som er Bente Sonns fjerde bogudgivelse, viser hun igen, hvad livserfaringens indsigt kan føre til, når hun inviterer os ind i sin finurlige, humoristiske verden, der i rimede gruk og illustrative trekanter beskriver det svært håndterbare – men smukke liv.
Bente Sonn er født på Lolland i 1948. Som 69-årig debuterede hun som forfatter. Bente er tidligere sygeplejerske. De psykiatriske patienter var dem, der stod hendes hjerte nærmest, og hendes indsigt i det menneskelige sind slår igennem i alt, hvad hun skriver.
Bentes illustrationer og ord prikker til alt og alle – fra læger, journalister, genetik, manderoller, ungdom, alderdom, minkkommissionen, livet til alt det midt imellem. Man sidder klogere, tænksom og smilende tilbage.