kr.249,00
Ørnens Visdom belyser igennem en masse emner, hvordan vi kan komme i dybere og dybere kontakt med vores indre kerne – vores Sjæl.
Bogen kaster lys over, hvordan ikke-kærlighed skaber så megen lidelse for det enkelte menneske og i samfundet som helhed. Herunder hvordan manglende kærlighed har skabt den nuværende klimamæssige og miljømæssige krise, som vi befinder os i.
Kærlighed til os selv er helt centralt for at få det godt med os selv, ligesom kærligheden til os selv er forudsætningen for at elske andre, elske dyr, natur og Jorden.
Kærlighed til os selv er yderligere betingelsen for, at verden som helhed bliver mere fredelig og human.
Alt dette og meget mere belyses ganske grundigt i bogen, som tillige er fyldt med mange eksempler, som enten er selvoplevet, eller som er erfaret gennem kontakten med venner og klienter.
Som noget helt selvfølgeligt strømmer der igennem hele bogen en vished om, at vi har et evigt liv, herunder at vi reinkarnerer.
Denne vished bygger på, at det for forfatteren er helt naturligt at huske flere tidligere liv, ligesom en nærdødsoplevelse som tretten årig har stadfæstet oplevelsen af evighed. Og af at det Guddommelige er skaber og opretholder af alt fysisk liv.