Trykværkets bøger

Timet og tilrettelagt

kr.199,00

Hvad gør man, når chefen pludselig kræver mere effektivitet i værkstedsafdelingen, men det samtidig er udelukket at ansætte flere folk? Det bliver maskinmesteren Kim Holst nødt til at finde brugbare svar på.

Der findes mange gode bøger om vedligehold og ledelse, men der findes ikke mange bøger, der fortæller om, hvordan teorien omsættes til praksis. Og da slet ikke i romanform. Det gør Timet og tilrettelagt – om kunsten at vedligeholde.

I bogen følger man den unge maskinmester Kim Holsts karriere i den danske produktionsvirksomhed HPE, som fra dag ét kræver, at håndværkerne med Kim Holst i spidsen skal løse mange flere opgaver – men uden flere hænder.

Timet og tilrettelagt er skrevet af Tom Svantesson, som er leder af konsulentvirksomheden TSMC og en af de førende europæiske eksperter inden for vedligehold. Erfaringerne fra hans 30-årige karriere serveres forståeligt og pædagogisk igennem hele bogen, der er et stilstudie i, hvad der ligger bag begrebet planlægning. Tom Svantessons bog er et godt eksempel på, at faglitteratur sagtens kan formidles flot og lettilgængeligt, når budskabet serveres af en rendyrket ekspert på området. Og bogen er et oplagt bud på gaven til den selvstændige, erhvervsmanden og den teknisk interesserede, som ved, at der findes mennesker bag både teknik og teori.

Eksempler, skemaer og metoder kan downloades fra bogens hjemmeside.

ISBN: 9788792539007 Kategorier: ,

Tom Svantesson

Tom Svantesson er ejer af TSMC Production and Maintenance Consultants Aps. 

Hyrdevænget 7 8310 Tranbjerg J +45 88 53 66 50 *Email*
.....