Denne bog handler om unødvendig, ødelæggende dumhed. Hvis man nemlig gør noget imod muligheden for at vide bedre, så er man dum.

Hvis bondefødte Mao havde sat sig ind i spurves madvaner, ville tusindvis af menneskeliv være reddet. Hvis Hitler havde sat sig ind i Napoleons mislykkede indtog i Sovjet, vil han måske have vundet sin krig.

Vi vil af med narkobanderne, men hvem skal så skaffe kokainen til os pæne mennesker? Vi går til fodbold udelukkende for at slås. Vi tror, at vi har mere ret ved en demonstration, når vi kaster med brosten. Vi ansætter politi til at regulere trafikken, men modarbejder det både ved at køre for stærkt og ved ligefrem at advare hinanden om fotoceller.

Vi griner lidt, når vores politikere er dumme, men de regerer faktisk hele vores land og styrer vores fremtid, så måske er vi lidt dumme.

Du kan her læse om utrolig dumhed, når det gælder ældreområdet. Man reduceres fra at være et værdifuldt medlem af samfundet med ét slag blive reduceret til en lille femårig dreng, der bare har at gøre, hvad der bliver sagt. Og det rammer hver eneste dansker, hvis man lever længe nok.

Når man har vanskeligt ved at sidde stille og møder mange mennesker, så får man oplevet en del på alle mulige og umulige områder. De mest morsomme oplevelser får man, når folk gør noget egentlig imod bedre viden. Det kan der komme sjove, groteske, sørgelige eller bare mærkelige resultater ud af det.

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves, og det er i årenes løb blevet mere og mere indlysende for mig. Derfor har jeg samlet dumheder i stort og småt i denne bog, og det er mit håb, at det kan afstedkomme lidt diskussioner mellem venner