Leif Dalgaard har skrevet 25 epistler til sine børnebørn. Smukt illustreret af kunstner Niels Reumert.Hvorfor mon Mona Lisa stadigvæk smiler? Hvor ligger skismaet mellemjalousi og misundelse? Hvad er en epistel? Er vi blevet lykkeligere medfremtidens tekniske resultater? Det er nogle af de spørgsmål Leif Dalgaardstiller til sig selv med denne publikation i et forsøg på at give sine børnebørnet svar på, hvad der venter dem forude.I dag har digitaliseringen erstattet det eftertænksomme øjeblik, hvor manspørger sig selv, hvad det hele kan føre til? Er vi blevet lykkeligere som mennesker,fordi vi kan opleve hinanden digitalt? Eller er vi blevet skræmte fravid og sans på grund af usikkerheden om vores fremtid? Bliver vi fremoverudklækket af en algoritme?I dag kan selv en lort betragtes som kunst, fordi vi ikke mere bruger næsentil at efterprøve os med. Livet har udviklet sig til en markedsøkonomi. Derer ikke noget at sige til, at vi er bekymrede. Med disse epistler har LeifDalgaard erstattet vores duknakkethed med et svar på, hvorfor vi hele tidengår og kigger nedad. Det er fordi, vi ikke mere kan læse skriften på væggen?Evnen til at fremstille stort set hvad som helst kan ikke mere indhentes afevnen til at forestille sig, hvad det har af konsekvenser. Vi er blevet jalouxpå bøgernes indhold og misundelig på den, der endnu kan læse en tekst?Mon man efterhånden kan efterspørge situationen med et svar på, hvordanog hvorfor det er kommet så vidt?