DKK149,00
Hvad nu hvis Nazisterne havde vundet 2. Verdenskrig, hvordan havde Danmark så set ud i dag? Og hvad nu hvis ingen havde modsat sig samarbejdspolitikken med nazisterne, hvilket Danmark havde der så været?
Dette reflekteres der over i Tyve Tyve, der er skrevet af Jan H. Hansen. Tyve Tyve handler om David og Katrine. De er et almindeligt ungt par, der kun er interesseret i at leve som alle andre unge mennesker gør. Men det er ikke nemt, når David samtidig er jøde. David skriver bøger om en verden, der minder skræmmende om vores virkelighed. Idéen kommer han til at opgive, da han som jøde ikke kommer langt. I stedet begynder han at vandre rundt i Aarhus, i første omgang for at søge arbejde, men snart møder han den gamle mand i et kolonihavehus. Den gamle mand fortæller om sit liv til David, en historie, der er så utrolig, at det er bedre at betragte den som utroværdig. Efter et skænderi forsvinder David fra Katrine og hun må ud for at lede efter ham.