Trykværkets bøger

Haven på heden

DKK199,00

På herrens mark …

En familie med to små børn flytter fra en to-værelses lejlighed i København til en afsidesliggende lille landejendom i Himmerland, som har stået tom i flere år.

De flytter for at få jord under neglene og naturen ind under huden. De står med en ejendom helt uden moderne faciliteter og en stor brakmark, der skal forvandles til en have.

De er på herrens mark, men fyldt med håb og gåpåmod.

I sommeren 1980 skete det. Familien Halskov flytter fra storbyen til en landejendom i Himmerland med 6 ha. Og ingen have. Familien flyttede ikke på landet for at dyrke landbrug, men en have var vigtig. Derfor aftalte familien med forpagteren, at noget af jorden skulle inddrages til havebrug. I dag er det blevet til ca 10.000 kvm. have i et kuperet terræn.

Denne bog er en fortælling i ord og billeder om Ingelise og Knuds have og stedet, hvor det hele begyndte for 40 år siden.

ISBN: 9788793709867 Kategori:

Knud Halskov

KNUD LINDHARDT HALSKOV, født i 1946, er vokset op på et lille husmandsbrug i Midt- jylland. Efter 7 års folkeskole, dagen efter, han var blevet konfirmeret, kom han ud at tjene på landet i et par år. Herefter fik han en lærlingeplads på en plan- teskole i Viborg, hvor han udelukkende blev brugt som arbejdsdreng og derfor valgte at stoppe efter et års tid. Efter aftjent militærtjeneste rejste han til Canada, hvor han fik job hos en anlægsgartner i Vancouver. Flyttede halvandet år senere tilbage til Danmark for at få lidt mere skoleuddannelse. Mens han tog real- og HF- eksamen i København, tjente han til dagen og vejen ved aften- og natarbejde på Post- Omkarteringen i Tietgensgade. Han forblev herefter postvæsenet tro som livslang tjenestemand.

Hyrdevænget 7 8310 Tranbjerg J +45 88 53 66 50 *Email*
.....